BlogLover

Er blevet bloglover! Og det startede endda bare med at jeg opdagede at der er fantastisk mange fine Giveaways derude i blogland, og da jeg så faktisk vandt noget, blev jeg bidt af en gal Blog-giveawy-jagt… sidegevinsten blev at jeg faktisk kom til at læse de blogs som jeg faldt over i jagten på halskæder, neglelak, clutch, helly kitty figurer mv… og hvilken guldgrube! Så mange kloge ord og tanker findes derude i blogland (og en masse sludder for en sladder – præcis ligesom outthere in the real world… forskellen er bare er her i blogland kan jeg deltage i det selvom jeg har et ben på vej i seng, efter endnu en dag med en ikkesovende baby hverken dag eller nat, tilsat ikke sovende to-årig, og krydret med 5 årig der vågner med mareridt… i blogland kan jeg tage en 5 min. Pasue fra hverdagen og faktisk føle at jeg deltager en lille bitte smule i verden derude… nå, blev lige flået ud af mit tankespind et øjeblik, fem-årig kom ind af døren sammen med legekammerat og baby skulle lige vugges til at fortsætte sin middagslur…

Nå, men som nuudklækket bloglover, må man vel også lave sin egen blog? Måske der er nogen der gider læse lidt om hvad mit liv og hverdag byder på? Jeg har prøvet før, har tænkt tanken mange gange, startet et par gange, men aldrig kommet rigtigt i gang, på en eller anden måde løber tiden på magisk vis altid fra mig, så jeg aldrig når til at have skrevet mere end et indlæg eller to, men tænk hvis nu det kunne lykkes, at fange nuet med nogle få velvalgte ord sat sammen til en sætning der rent  faktisk giver mening, tænk hvis jeg kunne fange de små hverdagsglimt, og gemme dem i en blog, og tænk, ja tænk hvis der også var nogen der gad læse det og rent faktisk fin noget ud af det…

Mit første hverdagsglimt må komme fra førnævnte fem-årige, han er den slags barn der bare MÅ vide hvad der er inde i ting, det kribler i fingrene på ham for at skille ting ad og finde ud af hvordan det ser ud, hele vejen igennem… dette er sådan set ok, når det drejer sig om et legobyggeri eller andet der rent faktisk er tiltænkt at skulle skilles ad, men i nogle tilfælde (en del faktisk)… øjeblik, babyvug igen… ville tingene bare have haft bedst af at forblive intakt

 

Kan tilføje at gulvet ellers i forvejen var fint dekoreret af den sækkestol som for få dage siden måtte lade livet for samme fem-årigs hånd, hvorfor er der SÅ mange flamingokugler i sådan en tingest?!? Og hvorfor? Hvorfor? ER det det at min højtelskede robotstøvsuger skøjter lige hen over de små statisk elektriske djævle og lader dem ligge??