Kaffe

Når nu Morgan beslutter sig for at hælde min elskede nescafé udover hele gulvet 😩 kunne han så for pokker da ikke lade være med at savle på gulvet først?!?

Sikke et svineri...

Om hvordan man får mudder i sin vindueskarm...

Lørdag morgen, står jeg på soveværelset og hører pludselig fem-årig stå og græde ude på badeværelset, jeg går derud og et meget mystisk syn møder mig. Der er lukket vindue, mudderpletter på toiletbrættet, i vindueskarmen, på fem-årigs fødder og hænder, og op og ned af hans ben, og han har sin tandbørste i hånden, og hoveddøren har ikke været åben...

Dertil har han en hudafskrabning på det ene knæ og slået hul på sin tommelfinger, der går noget tid før det lykkes at få lidt ro på rystende og grædende fem-årig, men hikstende får han svaret på mit spørgsmål om hvad der er sket, at han "er faldet ud af vinduet" (!?)

Efter yderligere at have fået lidt ro på barnet ved hjælp af vand og plastre og en masse krammer, lykkes det at få lidt mere forklaring på den mystiske situation. Han har ville op og hente tandbørste i et højt skab (hvor den og tandpasta er placeret udenfor rækkevidde af tandbørsteglad to-årig, som allerede har gjort kål på én tube tandpasta i sin iver for at få rene tænder...) dette skab kunne han nå ved at kravle oppå toilettet og derefter op i vindueskarmen og åbne skabet, da han skal ned igen læner han sig mod vinduet som viser sig at være åbent, og han falder ud...

Hvordan han har reddet tandbørste i faldet og derefter er kravlet ind af vinduet igen OG lukket det, FØR han begynder at græde, må stå hen i det uvisse, men må ærligt erkende at det var svært at holde masken da han fik forklaret hvad der var sket... stakkels dreng, godt at han havde hovedet dybt begravet i min skulder under et kram, så han ikke så mot ansigtsudtryk (!)

Vi glæder os i øvrigt over at vi bor i et et-plans hus...









(med til historien hører at fem-årig i dag reddede seks-årig fra at lave samme stunt, da han er hurtig til at opdage at vinduet står åbent og få det lukket, da seks-årig bruger vindueskarmen på samme måde)

Gyng-gang

Så gik der en uge, en uge med fuld fart på, men egentlig også bare en uge i en børnefamilie, som alle andre.

Det var skønt at få lov at lade op i påsken med nogle dage uden børn, men det får mig også til at holde lidt mere af hverdagen, for jeg savner altså de banditter ret meget, når de ikke er her, eller jeg ikke er her, Når jeg ikke er sammen med børnene bliver det altid sådan en lidt blandet følelse af savn, af "jeg er nødt til at nå en hel masse, nu jeg har tiden" og af "jeg er nødt til at nå at slappe af og nyde roen", jeg synes aldrig jeg når at gøre helt op med mig selv hvad der er vigtigst at fokusere på, før de pludselig er her igen, bringer et øjeblik glæde over gensynet og kaster mig fluks tilbage i hverdagen.

Påskelørdag bød på årets traditionelle påskefrokost i familien, 2. påskedag havde jeg "fornøjelsen" af at være alene om alle børnene fra kl. 10, da manden skulle ud og spille WIF (brætspil fra helvede...) jeg er IKKE fan af alene dage med flokken, disse ender altid med at få mig til at føle mig utilstrækkelig hele vejen rundt, jeg er ikke overskudsmor der holder styr på fire børn og bager boller samtidig (hvordan gør man det??) til gengæld kan jeg til enhver tid skifte ble, brænde mad på og glemme den lovede historie - på samme tid, braVO...
Problemet for mig med sådan en dag er at jeg ikke har tiden til at være der for det enkelte barn, når barnet har brug for det, og det har jeg svært ved at leve med, jeg synes ikke det er helt fair overfor dem, og derfor prøver jeg at minimere disse dage.

Lidt for hurtigt...

Nå, men vi overlevede da alle dagen, selvom en besøgende legekammerat måtte ofre morgenmaden, da en snurretur på sansegyngen blev for vild, og selvom to-årig mente at hun skulle indvie min fættes swimmingpool (med is på) udenfor sæsonen og i øvrigt også mente at hun skulle smage min venindes læbestift, der, som min veninde tørt konstaterede, "til gengæld heldigvis hverken indeholdt parabener eller parfume, men til gengæld var dyr..." Så selvom dagen bød på hyggeligt besøg legekammerater til de to store, pandekager hos min veninde til eftermiddag og pizza hos min fætter og kone til aften, er det altså ikke en af de dage jeg vil have flest af, da jeg hele tiden må prioritere hvilket barn der nu har mest brug for mig, og derfor bliver der kun tid til hver enkelt når de har mest behov, ikke når de bare har en lille bitte smule behov...

Tirsdag stødte ældstebarn ind i ordet lockout, men som 0. klasse barn går man ikke så mere op i det, end at de havde lavet "det fedeste i skolen i dag!".. "haft legetime HELE dagen"

Torsdag måtte jeg igen tage afsked med banden for et par dage, lidt hårdt, når det kun var en uge siden sidst, men jeg ville afsted for min mormor havde spurgt mig om jeg kunne køre hende en tur til jylland, og nu hvor jeg er landet hjemme igen, genset ungerne (og kan se at de har overlevet at måtte nøjes med deres far et par dage..:) og haft nogle dejlige timer sammen med dem, er jeg glad for at jeg kom afsted... Det var en SKØN tur, med en vemodig afsked, og med en masse spændende bilsnak, jeg tror jeg må skrive mere om den dejlige tur i morgen (eller når det igen lykkes mig at sætte mig ned og få prioriteret at skrive her...

 

putte med dukkerne, mon mor også kan være der?

Den bro er bare flot

Humanbatterigenopladning

 

Jeg sov! Ja det gjorde jeg faktisk, og det så også hele 8 (!) timer i TRÆK! Jeg troede det ikke muligt, jeg havde ellers forventet at vågne flere gange i løbet af natten til små fødders knirken i gulvbrædderne og skratten i babyalarmen, som jeg halvsovende ville konstatere ikke var mulig fordi børnene var over halv time væk, i drømmeland et andet sted, hvorefter jeg ville vende mig over på den anden side og sove videre med og glæde mig over at jeg ikke behøvede at forlade dynens lune favn.

Men ingen imaginære børnelyde forstyrrede min søvn, det var først efter 8 timers søvn at jeg vågnede og overrasket kunne konstatere at det var lyst udenfor, kigge på klokken, og vende mig om og tage en time mere.. bare fordi jeg kunne!

Og hold da op hvor føltes det bare meget mere ok at ungerne var væk fra mig efter sådan en omgang batteriopladning! Det må jo i sidste ende også komme ungerne til gode. (et opkald til begge babysittere som kunne berette at alt var fint, satte nu også lige punktum ved at jeg nu kunne nyde noget MIG-tid)

Nu sidder jeg dagen derpå, fuldt opladt af en dejlig dag, 3 af 4 børn er igen under mine beskyttende vinger (7-årig bliver svær at drive hjem igen, fra farmor-forkælelse)

Jeg glæder mig over at få denne mulighed for bare at være mig, til trods for at det er blevet til fire unger over få år, jeg glæder mig over at få lov til at savne dem, for hold da op hvor kan jeg nogen gange…hvad er det modsatte af savne?.... Have hverdagen hængende langt ud af halsen og have svært ved at opdage glæden ved de skønne unger, men den har jeg nu genopdaget, og jeg glæder mig til at finde tilbage til hverdagen sammen med dem, hvad jeg så dog glæder mig lidt mindre over er den lange udsigt til endnu en nats uforstyrret søvn, men, jeg får vel lov at sove på et eller andet tidspunkt indenfor de næste fem-ti år…

 

Min trofaste følgesvend på lange dage efter søvnløse nætter, har igen fået velkendt selskab...

 

Og så var der ro...

Fire blev til tre, blev til to, blev til 0, og i nat skal jeg sove uden et eneste barn i huset for første gang i? 8? Måneder, mindst! At tro på èn hel nats ubrudt søvn er nok utopi, men tænk sig, èn hel nat, hvor jeg kan blive i min seng! Ingen flasker, sutter, vandglas osv. Skal jeg dele ud af med gavmild hånd til søvnløse børn, jeg skal bare være mig, kun mig, skønt!
Tænk så, hvis jeg også kunne nyde det, men jeg savner, og det gjorde jeg fem min. Efter jeg har trådt ind ad døren after aflevering af de to mindste, det river og flår i mig, baby er tilsyneladende ikke helt på toppen (tænder?) Og fem-årig, udpræget hjemmedreng, savner lidt sin moar trods en masse hygge og forkælelse...
Det river og flår i mig, for at hente baby og femårig, de har brug for mig, og jeg har brug for at have dem i min favn, vi må se, måske i morgen byder på børn i stedet for planlagt påskefrokostt, eller måske tror jeg på at de klarer sig uden mig til på fredag...

2-årig der går sig "klar" i det sekund hun hører at hun skal hjem til farmor og farfar (eller BaBa som de bare hedder når hun skal sige det) ærgerligt at jeg var nødt til at skuffe barnet med at der lige gik nogle timer før vi skulle afsted... 

 

Baby i farmor og farfars have

Babybæ og rollatorhjulsfilosofi

Har haft næste blogindlæg i hovedet hele dagen, drømmer om at skrive en masse kloge ting, som en masse mennesker gider at læse (og rent faktisk får noget ud af læse) at bruge formuleringsevnen til at fange og betage, og det eneste jeg ender op med er, en masse brugt tid, tid der blev brugt på liiige at skulle læse mig igennem min blogliste, lige èn skulle runde facebook (hvordan kan halv time plus forsvinde der?!?) Og da jeg så var klar, kaldte den virkelige verden i form af pludselig meget utilpas baby, der viste sig at have feber, og derfor har mere eller mindre skreget sig gennem aftenen... Nu er feberramt baby overladt til natteravnsfar så jeg kan (ca.) Passe min sengetid for at være klar til flaskegivning/suttegivning/putning mv. Af husets to under-en-meter-mennesker.

Pt. Er de to dog også de eneste med et-cifrede årstal at prale med der er til stede i huset, fredag blev syv-årig sendt på påskeferie hos farmor og farfar, i dag blev fem-årig sendt på rundtur hos først oldemor, og derefter mormor med hvem han skal ind og se hr. Skæg på torsdag... I morgen sender udvider vi farmor og farfars husstand med to-årig og baby, hvorefter jeg og natteravnen skal nyde to dages RO

Nåå, tilbage til dagen i dag, jeg tænkte jo store tanker -eller var det bare min forskruede hjerne der tænkte at den gjorde det?
Jeg synes egentlig at det var fantastisk filosofisk at dagen startede med baby-bæ og sluttede med rollatorhjulsfilosofi, jeg tænkte det sådan helt livscyklus-agtigt, stort og fantastisk at stå med dett lille unikke næsten nye menneske i armene om morgenen (og i øvrigt skifte dennes ildelugtende ble) og så om eftermiddagen gå tur med oldemor som skubbende til en rollator med hastige skridt følger med mig og fem-årig til åen for at fordre fugle, hvor jeg på vejen spotter en anden rollatorchauffør med så meget federe og mere terrængående køretøj, hvilket fører til samtale om dette... Det lød bare meget bedre og mere smart inde i mit hoved, nå, tanken er tænkt, det var sjovt (for mig) nu står det her, råt, ikke korrekturlæst, til hvem som gider læse, for nu skal jeg sove, måske lige nå èn side i min forsømte bog og så, sove, måske...

Følg min blog på BlogLovin

Follow my blog with Bloglovin